Leverandører
ScandiSales leverandører
Som agentur-, import- og handelsvirksomhed repræsenterer ScandiSales-Polyfa en række førende leverandører på det danske og skandinaviske marked. Disse leverandører er nøje udvalgt efter kvalitet og service, da ScandiSales kun sælger produkter og services af højeste kvalitet.
Vi er i konstant dialog med vores leverandører og kan derfor garantere vores kunder den optimale rådgivning omkring anvendelsesmuligheder og håndtering af produkterne.
Leonhard Kurz Stiftung & CO.
KURZ er vores største internationale leverandør inden for varme- og koldpræg teknologien.
Virksomheden har mere end 3.800 medarbejdere og ni store produktionsfaciliteter fordelt i Europa, USA og i Asien. Derudover har Kurz 22 internationale afdelingskontorer og 70 distributører, hvoraf ScandiSales er distributør for Kurz i Danmark. I samabejde med Kurz tilbyder vi full-service løsninger, som matcher jeres individuelle ønsker og behov.
KURZ varmeprægefolie bliver brugt til at præge på mange forskellige typer af produkter, bl.a. pakker, gratuleringskort, elektroniske produkter, produkter til husholdningsbrug, kosmetik, tekstiler, møbler, bildele og et utal af andre produkter.
KURZ’s state-of-the-art application technology, magnetiske folier, og hologrammer kan sikre Brand Protection samt give øget sikkerhed i forhold til kopiering af produkter. Læs mere om Brand Protection.
Kurz tilbyder yderligere et bredt udvalg af andre produkter, heriblandt værktøj til brug ved prægning og specielle maskiner. Derudover har Kurz ekspertisen og den nødvendige logistiske support til at imødekomme leveringskrav til folieproduktion. Kurz’s kundesupport står altid til rådighed og er klar til at besvare spørgsmål.
Læs mere på www.kurz.de
Zeller + Gmelin A/S
Den 1. juli 2018 opkøbte Ubro A/S (som ejer ScandiSales) virksomheden Z+G (Zeller + Gmelin A/S) som har specialiseret sig i trykfarver.
Zeller+Gmelin er en af verdens førende leverandører af UV-hærdende trykfarver og coatings. Til anvendelsesområderne etiketter, formstøbte artikler, metal-printning, reklametryksager, emballage og fødevareemballage (trykfarver og coatings med lav migration) tilbyder Z+G et komplet udvalg af avancerede trykfarver og coatings af høj kvalitet, som har dokumenteret deres værdi i praksis.
Tagleef Industries S.p.A.
Tagleef Industries S.p.A. (tidligere Radici Film) er vores producent af OPP-film til labels og indpakning af fødevarer, blomster m.m.
ScandiSales forhandler en bred vifte af Taghleef Industries produkter, og vi kan garantere, at det er OPP-film af højeste kvalitet.
Taghleef Industries har produktion af OPP-film både i Italien og Ungarn og har desuden produktion i Mellemøsten og Australien.
Læs mere om Taghleef Industries på www.ti-films.com
Munksjö Paper AB
Munksjö Paper AB er en svensk nicheproducent af forskellige typer forædlet papir og folie: decor papir til møbel- og boligindustrien, elektroteknisk papir til f.eks. isolation af kabler, fleksibel emballage mm.
ScandiSales har agenturet i Danmark på Munksjö Paper AB’s Spantex-serie til møbel- og boligindustrien som beskrevet på vores produktsider.
Alle produkter i Spantex-serien fremstilles på Munksjö Paper ABs fabrik i Billingsfors og fremstilles af træfibre fra skovene i lokalområdet.
Læs mere om Munksjö Paper AB på www.munksjo.com
RDM Test Equipment
Fremstiller udstyr til test af den fleksible emballages holdbarhed mm.
– Heat sealing
– Seal strength
Læs mere om RDM Test Equipment på www.rdmtest.com